Medicin og Medicinsk Teknologi Camp 2018 finder sted i perioden 21. juli til og med 28. juli på Københavns Universitet. Vi tilbyder som udgangspunkt refusion af transportudgifter, men det er desværre begrænset til udgifter over 200 kr. Hvis det har kostet dig 300 kr at rejse til og fra campen kan du altså få 100 kr refunderet.
UNF bygger udelukkende på frivilligt arbejde, og via velgørende bevillinger er det muligt kun at opkræve 425 kr for ugens forløb, og 75 kr for et års medlemskab i din tilhørende lokalforening derefter. Vores sponsorer skal have stor tak, da det uden dem ikke ville have været muligt. Du kan se vores sponsorer her.
Vi sørger selvfølgelig for kost og logi under campen. Vi indkvarteres i lokaler på DTU på medbragte liggeunderlag og madrasser, og spiser tre gange om dagen med snacks derindimellem. Hele ugen koster dig altså ikke en øre mere end de 500 kr i deltagelsesgebyr. Der tages forbehold for mad allergier.
Campen er et tilbud til alle studerende på de gymnasiale ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX og HF), også hvis du er lige gået ud. Hvis du falder uden for kategori skal du være velkommen til at ansøge alligevel, uanset baggrund - vi elsker vores deltagere uanset hvad :-)
Når tilmeldingen lukker d. 01 maj vil du herefter over mail få at vide om du er optaget eller ej med yderligere informationer omkring tilrejse, praktiske informationer og undervisningsmateriale.
Når du tilmelder dig skal du anmærke om du har særlige forhold vedrørende kost, medicin eller andet. Vi differentierer ikke på baggrund af specielle forhold, så uanset hvad det er skal vi nok finde en løsning. Du kan tilmelde dig her.
Denne side er sidst opdateret d. 1. maj 2018 af JOBA